![]() |
|||||||||
Madan Kataria Hvor kommer latteren fra? Ja, den kommer selvfølgelig fra os selv. Men det er den indiske læge Madan Kataria, der har fundet på at kombinere latteren med åndedræts- og strækøvelser fra yogaen. Vi siger vi laver latteryoga. Vi siger også, at vi ler en simuleret, stimuleret latter. Vi sætter latteren kunstigt i gang, og det er så skønt, at sidegevinsten er den ægte latter, som for de flestes vedkommende ret hurtigt får overtaget. 13. marts 1995 sad Madan og ville skrive en artikel til det lægeblad (”Your own doctor”), han omdeler i sit lokalområde i Mumbai. Han ville skrive om de sundhedsgavnlige virkninger, der er ved latter. Han fandt, at der var adskillige videnskabelige undersøgelser der viste, at det var sundt at grine. Han var yderligere inspireret af Norman Cousin’s bog ”Anatomy of an illness”, hvor Norman beskrev, hvordan han lo sig rask fra en uhelbredelig rygsygdom. Kl. var 4 om morgenen, og kl. 7 samme morgen den 13. marts 1995 gik den handlekraftige Madan ned i den lokale park, hvor der bliver gået morgentur. Han satte et skilt, hvorpå der stod: ”Her ler vi ved morgengry”. Den første morgen var der fem der lo. Efterhånden kom der flere til, for de forbipasserende blev selvfølgelig nysgerrige. I starten fortalte de vittigheder og lo af dem. Efter 14 dage kom der nogle damer hen til Madan og sagde, at nu måtte han finde på noget andet (end de efterhånden ”beskidte” vittigheder), for ellers kom de ikke mere. Madan gik i tænkeboks, og så var det han fandt på at kombinere latter og yoga. I dag ler vi med hinanden, vi ler uden en årsag. Vi laver de latterøvelser Madan fandt på, og der er kommet mange flere til siden da. Madan har indført morgenlatter på mange virksomheder i Indien, hvor målet er at le ca. 20 minutter. Madam er idé-manden bag de verdensomspændende latterklubber. Der findes bl.a. latterklubber i Indien (nu over 1200), Hong Kong, USA, Australien, England, Schweiz, Frankrig, Tyskland, Holland, Danmark, Norge, Sverige og Finland. I 2003 er der åbnet latterklub i Iran, Ungarn, Vietnam, Singapore og på Filippinerne. I Danmark er der næsten 40 latterklubber. Find din nærmeste latterklub på www.latterklub.dk Jan Thygesen Poulsens hjemmeside. Jan er præsident for den internationale latterklub i Danmark. Madan og hans hustru Madhuri rejser to gange om året rundt i verden og besøger og uddanner latterinstruktører. Han er således også i Danmark et par gange om året. I 2003 var han igen æresgæst på Latterens Verdensdag på Rådhuspladsen. Find mere information om Madan og latter på hans egen hjemmeside www.laughteryoga.org det er spændende læsning! |
|||||||||
![]() |
|||||||||
Hvem er jeg? | |||||||||
![]() |
|||||||||
Hvorfor le? | |||||||||
![]() |
|||||||||
Hvor kommer latteren fra? | |||||||||
![]() |
|||||||||
Foredrag om latter | |||||||||
![]() |
|||||||||
Skolelatter | |||||||||
![]() |
|||||||||
Referencer | |||||||||
![]() |
|||||||||
Hedehusene Latterklub | |||||||||
![]() |
|||||||||
Instruktøruddannelsen | |||||||||
![]() |
|||||||||
Artikler | |||||||||
![]() |
|||||||||
Billeder | |||||||||
![]() |
|||||||||
Kontakt | |||||||||
![]() |
|||||||||