Hvorfor le?

Her nævnes blot nogle af fordelene ved at le:

Øget koncentration, indlæringsevne, kreativitet og motivation
Når vi laver latteryoga kommer vi bedre af med ”overskudsluften” i lungerne og vi får ren ny ilt til hjernen, som gør os i stand til fx at tænke klarere. Vi kan bedre koncentrere os, bliver mere ”parate” og øger dermed indlæringsevnen. Når vi er glade er vi mere motiverede til at yde en god indsats og endda i et godt humør.

Latter kan være stressbekæmpende
Når vi ler udløser vi endorfiner, som er kroppens eget lykkehormon, men også kroppens egne smertestillere. Når vi producerer endorfiner, neddrosles produktionen af dårlige stresshormoner som fx adrenalin og cortisol.

Færre sygedage
Når vi ler styrker vi immunforsvaret. Undersøgelser viser, at vi har flere hvide blodlegemer efter en god gang latter, vi danner antistoffer i slimhinderne og renser luftvejene.

Fællesskab og øget selvtillid
Når vi ler sammen i en gruppe skaber vi en følelse af fællesskab. Et fællesskab med nærvær og ligeværd, der gør, at vi accepterer os selv og hinanden. Vi får mere selvtillid og det øger vores evne til at ”turde” at stå frem.

Kondition
Latter øger konditionen på lige fod med motion. Et minuts latter svarer til 10 minutter i en romaskine.

Ny energi
Latter er den hurtigste vej til at opnå en meditativ tilstand. Vi får en pause fra ”problemerne” og får ladet batterierne godt op.

Afspændthed
Efter latteryoga er man dejlig afspændt. Vi bliver mere rolige og hviler i os selv.

Hvem er jeg?
Hvorfor le?
Hvor kommer latteren fra?
Foredrag om latter
Skolelatter
Referencer
Hedehusene Latterklub
Instruktøruddannelsen
Artikler
Billeder
Kontakt